. December

1. December

Det skarpe lys fra lygter fra bilen i modsatte kørebane fik hende tilbage til virkeligheden. Det var mørkt. Det var koldt. Hun burde ligge i sin seng. Hvem har opfundet december? Hvem har fundet på at man skulle være vågen og oppe når det var så koldt og mørkt?

I virkeligheden burde hun være hjemme og drikke varm kakao og spise nybagte boller med ungerne i sengen. Nybagte, hjemmebagte, naturligvis med masser af grov fuldkornsgrahamsmel. Økologisk. Nej vent, det er ligemeget. Bare det er hjemmebagt og dufter af "mor er den bedste <3". Eller på den anden side. Aarh, alt det besvær. Mon bageren har noget bedre? Hvem drikker også kakao til morgenmad? Hm, et kakaodrikkende morgenmenneske måske.

Blink til højre, svinge ind, endnu en arbejdsdag med tankerne alle andre steder end nybagte boller.

Følg med i næste af moves julekalender 2011 "Endnu uden titel" i morgen ...

(Luk igen)

2. December

Nina tog sin kop ud i kaffestuen. Kaffemaskinen foretrak ikke en mine da hun stillede sig udfordrende foran den. I et par sekunder holdt hun stirrekonkurrence i tavshed. Ingen reaktion. Men hun vidste hvilke knapper man skulle trykke på! Og det varede da heller ikke længe før den store maskine hvæssende spruttede af damp - som i vrede, men dog i total underkastelse. Med et truimferende blik og et selvtilfreds grin tog hun sin kop, nu fyldt med livets sorte eliksir. Endnu en af morgenens triumfer.

Hendes blik blev fanget af en forstyrrelse i de sædvanlige vægmønstre bag kaffemaskinen. Noget rødt. Hvad var dog det? Det lignede ... det lignede ... åh gud, det lignede mistænkeligt meget en ... nisse! En kravlenisse! Lige der - bag kaffemaskinen. Hun stirrede vantro på nissen og på maskinen, skiftevis. Hun kunne nærmest SE hvordan maskinen godtede sig. "Den der ler sidst ... " stod malet i hele dens firkantede facade. Nej, det var ikke bare noget hun bildte sig ind. Lige på den anden side af maskinen var der endnu et billede - af en leende kravlenisse.

Skumlende skred hun ud af rummet, tilbage bag sit skrivebord. Åh nej, det VAR jo jul. Det hele var startet. Nisserne. Snart kom pebernødderne vel frem. Og risengrøden. Pakkekalendre. Ja hun havde jo allerede følt sig nødtvunget til at give børnene små gaver på daglig basis, startende med i går. Tvunget af samfundets normer, med børn der ellers brægede som var de frataget deres basale menneskebehov på linje med kærlighed, tag over hovedet og playstation 3 - ved tanken om måske at droppe nissegaver i år og lege modsat-jul eller erstatte gaverne med små kærlige kys pakket i økologisk luftpapir.

Men allerede første dag havde utilfredsheden over hhv. hårelastikker og legetøjsbiler i pakkekalenderen bredt sig. Den forkerte farve, den forkerte form. De forkerte børn? De forkerte tanker ...

Men det var jo fredag ... i aften Disney Show og slik. Eat like there's no tomorrow. Sleep like there's no today. And then wake up and do the pancakes like tomorrow is today.

"Nisser ... " fnyste hun forarget i egne tanker og opdagede at Heidi stod og betragtede hende ved døren ind til kontoret. Hun havde nissehue på.

Følg med i næste afsnit af Moves Julekalender 2011 "Stadig uden titel men muligvis noget med Nina" i morgen ...

(Luk igen)

3. December

Hun slog øjnene op og blev endnu engang ramt af forvirring. Det var ikke hendes væg hun stirrede på. Det var ikke hendes seng hun lå i. Det var ikke ryggen af hendes irriterende, men velkendte mand, der spærrede hendes vej ud af sengen. Ingen børn der skændtes om fjernbetjeningen. Faktisk var der ingenting. Hun var alene. I et fremmed rum?

Hun kiggede sig endnu engang omkring og forsøgte at huske hvordan hun var havnet her og finde en form for rationel mening. Selvfølgelig var der en forklaring. Hun kunne bare ikke huske ...

De hvide kliniske vægge gav ikke meget hint om hvor hun var. Rummet var småt, enkelt. I hvide farver. En rød kasse i det ene hjørne fangede hendes blik. Det eneste med farve i rummet. Rødt.

Hun stod op af sengen. Lidt for pludseligt. Hovedet føltes ømt. Kassen var simpel - lignede de kasser hun havde set i IKEA hundredvis af gange, men gået udenom da de var for ordinære i hendes smag. Kvadratisk med låg. Hun åbnede forsigtigt men med fast greb låget. Inden i var der mere rødt. Julepynt! Nissehuer, julepapir, kravlenisser. Julekugler, porcælensfigurer og en pose pebernødder. Og en lukket konvolut, hvorpå der stod "Heidi".

Skal Nina åbne konvolutten? Eller skal hun hellere se hvad der er på den anden side af døren?

Giv din mening til kende i afstemningen her og følg med i fortsættelsen af Move Julekalender 2011 "Endnu uden titel men muligvis noget med Nina og Heidi" i morgen ...

(Luk igen)

4. December

"Jeg er ikke som dig, men alligevel er du mig og jeg er dig
Du er den tvilling jeg aldrig har haft. Jeg er hende du aldrig kan være.
Med ønske om god jul.
Fra mig til dig."

havde der stået der på papirlappen i konvolutten, som hun efter nogle overvejelser havde besluttet sig for at åbne ("Man åbner ikke andre folks breve!" havde det hvisket i hendes tanker. Men den moralske engelsang var blevet overdøvet af nysgerrighedens flertalsdjævel ... ). Hun havde sedlen knuget i sin hånd. "Hvad i alverden ... " gentog hun, men denne gang kun i egne tanker.

Hun stod op og bagte pandekager mens hun forsøgte at komme til sig selv. Var det bare en drøm? Hun husker tilbage på dagen i går. De havde både spist pandekager og mand+børn havde pyntet lidt op til jul, eller forsøgt halvhjertet på det. De vidste at Nina ikke var meget for jul, og det smittede af. Et par julenisser i vindueskarmen var det eneste synlige.

Pandekagerne bagt, ungerne stod op og konstaterede med glæde at deres mor for anden dag i træk måtte have ment at det var lørdag-pandekagedag. Søndagen gik med hverdagssysler, alle havde hver sit.

Nina åbnede sin adventskalender, som hendes mand insisterede på at give hende. Det var en mælkeskummer. "Tak skat" sagde hun med et træt smil, halvt i egne tanker. Manden gav hende et kys på kinden og gik ud til ungerne.

Hvor kom sedlen fra? Havde hun vitterligt befundet sig i det hvide rum? Havde brevet været til hende eller til Heidi? Og ... hvorfor? Hvordan? Hvem??

Følg med i næste afsit af "Med eller uden titel, HeidiNinasVerdenNoget", Move Julekalender 2011.

Vil du også have en mælkeskummer? For sent. Vinderen af Tupperware mælkeskummer sponsoreret af Perhaps er allerede udtrukket og blev: Noomi. Tillykke!

(Luk igen)

5. December

"Jeg var ved at blive rablende sindssyg, fanget i min krop og mit sind og små lukkede rum, omringet af julesprængfarlige mænd og børn og med stemmer der talte til mig, men som ingen andre end jeg kunne høre, og nu skriver de sørme også breve til mig ... eller nej, vent, til Heidi" - var hvad hun nåede at tænke, inden hun i stedet for per automatik nøjedes med et "Jo tak, og dig?".

"Ja, den var super" svarede Susanne med et smil og kiggede op mod venstre mod uret, hvilket Nina har læst i et eller andet lommepsykologi-blad som udgangspunkt betyder, at man lyver. Men det kunne selvfølgelig også tænkes at Susanne bare havde brug for en symbolsk overspringshandling i form af "jeg har vist ikke rigtig mere at sige til dig ... oh my look at the time".

Tilbage på sit kontor lagde Nina mærke til at Heidis naboskrivebordsplads var tom. Hun havde brevet inkl. konvolut med hjemmefra. Burde hun vise Heidi den? Nu havde hun jo åbnet ... men hvem siger at det overhovedet var til DEN Heidi. Heidi var jo ligesom et af de mest populære navne til danske kvinder fra 70'erne. Der kunne vel lige så godt stå Mette på den. Mette Jensen. Heidi Hansen. Helly Hansen? Ja jow ... Heidi havde vist muligvis et regnsæt fra HH. Det var jo nærmest en konspiration! Men nu var hun her så ikke i dag.

Med et suk og en slurk af sin varme kaffe tændte hun for sin PC skærm og åbnede sin arbejdsmail. Ved siden af outlook et lille vindue med sit ynglingsdebatforum. Turde hun skrive om sin oplevelse der? Hun forstod den jo ikke engang selv. Hun opgav bare ved tanken om at formulere sig. I morgen måske.

Hun åbnede i stedet for et Trendsales-vindue og hyggeoverspringshandle-handlede et par nye øreringe, inden hun tog sig sammen og satte arbejds-hamsterhjulet i gang med dagens og ugens opgaver.

Følg med i næste afsit af "Rejsen til Ninas Indre på 24 dage (titel med forbehold for ændringer)", Move Julekalender 2011.

Vil du også have et par øreringe uden om Trendsales? For sent. Vinderen af disse sponsoreret af Rapdulle Design (se link i siden) er allerede udtrukket og blev: Millea. Tillykke!

(Luk igen)

6. December

Dagens arbejde ... det var det hun kom fra. Excel-arket med tal og farver stod afventende mejslet i skærmen. Hun åbnede et lille browservindue og tastede de to første bogstaver af sit ynglingsdebatforum. Linket til de nyeste indlæg dukkede op i rullemenuen.

Hastigt skimmede hun igennem oversigten. Hun ignorerede trådene om juletraditioner og tis ala manda og klikkede ind på en mere interessant overskrift om boligindretningstips. Det gav et gib i hende da billedet af et hvidt lille rum åbnede sig foran hende! Et lille rum med en seng og natbord og hvide vægge - meget a.la. det som stadig var brændt fast i hendes bevidsthed. Billedet i tråden var fra et link til en artikel om Simple Living.

Hun nærstuderede billedet og fandt hurtigt flere detaljer, som hun ikke kan huske fra sit "minde". På væggen var der et par enkelte billeder i rødt og sort. Det var billeder med abstrakte mønstre. På det lille bord lå en lukket bog.

Artiklen, som billedet hørte til, handlede om indretning i små rum og havde derudover tips til simpelt julepynt som ikke virkede overvældende. Nedenunder var der et link til en relateret artikel om julepynt fra andre lande. "Svetlanas jul i Praha" var titlen på den øverste af de relaterede artikler og ved siden af et billede af en lidt for tydeligt uægte blondine. Hun lukkede ned igen.

I løbet af dagen kørte radioen fra nabokontoret med julemusik. Da hun lukkede ned for dagen gik hun i halvsukkerkold tilstand forbi kaffestuen og snuppede en håndfuld pebernødder til bilturen hjem alt i mens hun pludselig hørte sig nynne "all I want for christmas is you ... ". Åh gud. Hun efterlod brevet på Heidis skrivebord og tjekkede ud.

Følg med i næste afsit af "Rejsen til Ninas Indre på 24 dage (titel med forbehold for ændringer)", Move Julekalender 2011.

Vil du også dulles op i bedste Svetlana-style, eller måske det der er bedre?
Den heldige vinder af et gavekort på 100 kr til Makeup Online (link også i siden) er nu udtrukket! Vinderen blev: mortilmads - stort tillykke.

(Luk igen)

7. December

Inde på kontoret bemærkede Nina at Heidis PC var tændt. Hun gik ud i kaffestuen for at hente dagens anden kop kaffe. Heidi stod ved elkedlen og kogte vand til sin sædvanlige kande te. Hun kiggede smilende op da Nina kom ind - "Godmorgen". Nina gengældte hilsenen og satte sin kaffekop i kaffemaskinen til en caffe latte, mens hun med et stjålent blik studerede Heidi bagfra. Heidi var pænt klædt i sort nederdel og julerød bluse. Nissehue ... og ... nye lækre sorte støvler. Det var lige sådan nogle Nina havde ledt efter!

Hun trak sin fyldte kaffekop ud og gik forbi Heidi og nåede i forbifarten også at bemærke de fine røde engleøreringe der matchede blusen og nissehuen. En sand engel med djævelsk lækre støvler! Hun stoppede og og kunne alligevel ikke dy sig.
"Nye støvler?", spurgte hun henkastet i en smalltalk-agtig tone.
"Jeps" smilede Heidi tilbage. "Jeg fik hentet dem på posthuset i går. Købte dem på nettet".
"De er flotte". Nina stod lidt og overvejede hvad mere hun kunne tilføje, men blev reddet af Heidis nu færdige te. De gik begge ind på kontoret igen, mens Heidi smalltalkede videre om de julegaveindkøb hun også havde foretaget online og hvor tidsbesparende det egentlig var.

Inde på kontoret så Nina at Heidi havde åbnet konvolutten og at beskeden lå fremme. Hun skulede nysgerrigt derhen i håb om at Heidi selv åbnede sig op med en forklaring, som med alt andet der livligt strømmede ud af hendes mund. Men på trods af flere mere eller mindre åbentlyse forsøg på at påvirke samtaleemnet med blikket, kom Heidi ikke ind på brevet i løbet af dagen.

Først da Heidi klokken lidt i tre begyndte at pakke sine papirer sammen tog hun brevet op som om hun netop først havde bemærket det, gav det i konvolutten til Nina og sagde med en jeg-skal-hente-børn-så-jeg-har-travlt-stemme "Denne her er vist forresten til dig - den lå på mit bord", gav Nina et ekstra langt blik og smuttede ud af døren. Nina kiggede på konvolutten. Med samme skrift som hun bestemt mente at der før havde stået Heidi på den, stod der nu: Nina.

Følg med i næste afsit af Move Julekalender 2011 ("Hvad skal man egentlig med en titel på nuvænde tidspunkt?").

Kunne du også tænke dig et par engleøreringe? De kan fås i rød eller hvid. Med hængestikker eller fast på øret. Kan også laves til ikke-huller i ørene. Du vælger selv. Se billede her. Designet af Wodpoulsen/Mors Design.

Vinderen er nu udtrukket og blev: flippen. Tillykke!

(Luk igen)

8. December

havde der stået på den seddel Nina havde fået af Heidi i går. Det var et andet brev. Og nu til hende. Det kunne da vel ikke være Heidi der skrev den slags til hende? Måske i et anfald af juledrillenisserier. Men det var Heidi der havde den mærkelige tvilling eller hvad det nu var. Hende hun ikke kunne være ... hvad der nu stod. Medmindre det alligevel blot var en drøm?

Hun lukkede sine øjne for en stund. Computerskærmens hvide flade brændte sig fast i øjenlågets inderside og var det eneste hun kunne se, indtil det i ryk blev ædt op af det bevægelige mørke og orange farver og forsvandt. Der var nu på samme tid ingenting og dog så mange små detaljer.

Hun holdt øjnene lukkede og ønskede dig hen på en varm solrig strand i stedet. I stedet for en kold mørk december, der ikke gav mening. Jul for julens skyld. Samme pynt hvert år, samme slik hvert år, samme gaver i forskellig indpakning, samme mennesker, samme forventninger, samme skænderier, samme skuffelser. Stress, for nu skulle der hygges - på kommando. Og det skal nås det hele for ikke at falde igennem, julefrokoster, julehygge, julegaver, julebagning, juleSTEMNING. Om ikke andet så for børnenes skyld.

Opgivende åbnede hun øjnene igen. Hun befandt sig atter i det hvide rum.

Følg med i næste afsit af Move Julekalender 2011 (jo, du skal - for børnenes skyld, det siger sig vel selv).

Trænger du også til varme? Nu har du mulighed for at vinde en varmepude af DesignKartellet. Der er druekerner i inderposen der kan varmes i ovn eller micro. Se billede her.

Den heldige vinder blev: Mette B - tillykke!

(Luk igen)

9. December

Hun forsøgte at åbne vinduet. Da hun først fandt den anderledes lukkemekanisme i siden og skubbede lidt til, gav det sig let. Lyden af vandet der skvulpede ind over strandkanten ramte hende og hun stod som forstenet og mærkede sommerens surrealistiske varme brede sig i kroppen mens den lette brise legede forfrisende med hendes hår.

Hun kiggede sig omring i rummet igen. Der var ikke så meget andet end den røde kasse. Hun åbnede låget igen i halv forventning om måske et nyt brev. øverst lå der nu en lille sort bog, som hun tog op.

Hun så at der under bogen stadig var det samme julepynt som hun også havde fundet sidst. Hun tog en kasse med julekugler op og så at der nedenunder lå et par små billeder i sort og rødt - abstrakte malerier. Hun så til sin overraskelse at de lignede dem hun havde set tidligere i artiklen, hængende på væggen. Da hun kiggede op kunne hun se at der faktisk var kroge til at hænge dem op på. Hun hang dem op og så hvad der ellers var i kassen. Røde og hvide kugler i tykt hvidt satinbånd. Hun tog dem frem og lagde dem i vindueskarmen. Først da bemærkede hun den lille troldegren der hang over vinduet, lidt mod siden. Der kunne kuglerne vel godt hænge ... Hun trådte et skridt tilbage og studerede troldegrenen med de to kugler og sandstranden som baggrund gennem vinduet. Det hang ikke helt sammen. Det var som en kontrast til hinanden. Jul og strandkant? Måske i Australien ...

Hun tog bogen frem igen og åbnede den nysgerrigt. Hun så at det var en notesbog med enkelte skriblerier i. Det lignede kortere noter, citater og tjeklister.
"Mælk, leverpostej, julepynt, skeer, gaffatape" stod på en side.
"Heidi 34, Nina 35, Sofie 36" stod på en anden.

Følg med i næste afsit af Move Julekalender 2011 (fordi måske - eller måske ikke - ved jeg det?).

Er du mere til iPad end sorte notesblokke og vil derfor gerne vinde en? Det kan du ikke her. Til gengæld kan du vinde en helt fantastisk sleeve til din iPad, hvis du er så heldig at eje en, og en sleeve er pænere end at pakke ind i gaffa ... jaja, smag og behag som man jo siger. Disse sleeves (klik for billede) i valgfri farve/materiale, er sponsoreret af Karduus by Olrik.

Vinderen blev: Svenne - tillykke til Dr. Svenne!

(Luk igen)

10. December

Hun kiggede rundt i rummet, lettet over at alting var som det plejede men alligevel med et stik af længsel over den tabte sommer. Var en velkendt men trist virkelighed bedre end en dejlig men flygtig halluciation? Med et dybt suk i anerkendelse af og lettere skuffelse over at livet var som det plejede, og at hun bare havde haft en mærkelig drøm, lagde hun sig ned igen og lukkede øjnene.

Hun tænkte tilbage på den sorte bog med navnene og tal. Måske hun har været lidt for irritabel på Heidi i den seneste tid, siden hun endda drømte om hende om natten. Irriteret på Heidis perfekte tøj, perfekte smil, perfekte liv. Og alt hendes juleri. December var helt gal.

De var jævnaldrende - Heidi vist lige et års tid yngre end hende - 34 - men det virkede som om hun var år foran hende i at have styr på sit liv. Og ikke engang på en gammelkonet måde, bare med styr på sit liv OG balance i familie, karriere og fritid på den fede måde. På trods af børn og mand og arbejde, formåede hun også at lave spændede ting med veninder, som hun ofte fortalte om. Altid med smil på og overskud.

Men hov - hvem var mon Sofie fra hendes drøm? Sofie ... med det næste tal i rækken. 36? Hun synes ikke at kende nogen Sofie. Eller jo, der var da nogle i hendes omgangskreds, men ikke noget der specielt ringede en klokke. Pudsigt. Men drømme giver vist ikke altid mening.

Hendes mave føltes tom. Hun gad egentlig ikke at stå op før de andre i huset var vågnet. Det virkede lidt som spild af mulighed for at sove og det var stadig mørkt og rart under dynen. Hun kom i tanke om den dag i starten af december, hvor hun fortravlet var på vej til arbejde og allermest ønskede sig hjemme med hjemmebagte boller med sød kakao til morgenmad og hygge i sengen. Godt nok var lørdag pandekagdedag, men hun fik en vild indskydelse - nu ville hun leve livet lidt på kanten og gøre noget uvant - nu skulle der bages boller!

Følg med i næste afsit af Move Julekalender 2011 i morgen - fordi du fortjener det..

Du har nu atter chancen for at vinde et par engleøreringe - De kan fås i rød eller hvid. Med hængestikker eller fast på øret. Kan også laves til ikke-huller i ørene. Du vælger selv. Se billede her. Designet af Wodpoulsen/Mors Design.
Vinderen er nu udtrukket og det blev: Browneye. Tillykke!

(Luk igen)

11. December

Alle butikkerne hun kom forbi var pyntet op i diverse afskygninger af "jul". Nogle i konservativt rødt og grønt og nogle i mere hipt hvidt og lilla. Gran, kugler, sne og stjerner i diverse afskygninger. Men en butik som skilte sig ud, fangede hendes blik. Hun stoppede op ved et lille udstillingsvindue, med stort set ingen julepynt. Eller slet ingen, afhængigt af om man talte et slags hjerte klistret i ruden? Der var heller ikke så meget andet i vinduet, andet end et par portrætter.

Hun kiggede nysgerrigt ind. Det var et lille lyst lokale med hvide vægge og grønne hylder på væggene, hvor der var diverse kasser med skrift på. På nogle af kasserne stod der blot nogle tal og på en anden stod der forskellige overskrifter. "Motion" stod der på en, "Hjem og have" på en anden. Der sad en yngre kvinde med det smukkeste regnbuefarvede hår ved en skrank i den ene side af lokalet og kiggede op fra sin bog, da Nina kom ind.

"Hej og velkommen" sagde hun med et smil og vinkede let med hånden, hvilket virkede som en fjollet gestus i det lille butikslokale.
"Hej ... øøh ... hvad sælger du?"
Kvinden studerede hende lidt inden hun svarede, som om svaret var afhængigt af hvordan Nina så ud. "Du kan købe 3 måneders eller 1 års sølv- eller guldabonnement" svarede hun. "Men du må også gerne bare hænge ud uden at betale. Har du børn?".

"Ja - to". Nina kiggede skeptisk på hende. Hvad skulle hun hænge ud for?
"Du er velkommen til at kigge i alle de åbne kasser, hvis du vil" sagde kvinden til sidst og kiggede ned i sin bog igen.

Nina kiggede på kasserne igen og så at nogle få af dem ganske rigtigt var uden låg på. Hun kiggede i den ene af dem som passende nok var påklistret etiketten "åbent" og så at der lå en masse løse sedler i. Undrende kiggede hun på kvinden der nu sad og var fordybet i sin mobiltelefon, besluttede sig derefter for at hun nok var gået forkert og gik ud igen. Julebølgen ramte hende igen så snart hun trådte uden for døren. Nu skulle der shoppes mascara-gaver.

Følg med i næste afsit af Move Julekalender 2011 i morgen (for hvis ikke der er nogen der følger med - findes den så? Vi kan ikke have en julekalender med eksistentielle kriser)

Trænger du også til ny mascara? Den heldige vinder af et gavekort på 100 kr til Makeup Online (link også i siden) er nu udtrukket! Vinderen blev: Pulle - stort tillykke.

(Luk igen)

12. December

Dagen på arbejdet gik hurtigt i dag. Kathrine (kvindelig kollega fra den anden ende af gangen - hende der sørgede for PR og diverse events til firmaets udadtil image) fejrede sin weekendfødselsdag om morgenen med morgenbrød fra bageren. Derefter møde uden for huset, frokost og en travl eftermiddag afbrudt af eftermiddagshygge i kaffestuen. Nogen havde hjemmebagte pebernødder med for at "sprede juleglæden". Nina mærkede sin julemæthed være nået da eftermiddagen nærmede sig.

Heidi har været ved sit skrivebord korte perioder ad gangen, men var ellers ude det meste af dagen til egne møder. Nina havde slet ikke haft tid til at tage mod til sig til at høre hende om hvad hun evt. kendte til det brev hun henkastet havde givet hende sidst, da hun var på vej ud af døren. "Det du søger skal ikke findes, men samles". Hvis bare Nina kunne samle sig selv.

Hun kiggede irriteret på julenisserne, som hun konstant kunne se ud af øjenkrogen sidde og stirre på hende fra Heidis skrivebord. Hun overvejde kort om hun skulle gemme dem af vejen inden Heidi kom tilbage og hvorvidt Heidi overhovedet ville opdage det. Og hvis hun gjorde, kunne Nina vel altid sige at var nogle onde drillenisser der havde bortført de stakkels nisser.

Samle sig ... det er svært at samle sig, når julen trænger ind i alle ens kroge og forhindrer hjernecellerne i at nå hinanden gennem nervebanerne. Hvad søgte hun da egentlig? Hvis noget?

Følg med i næste afsit af Move Julekalender 2011 i morgen - ellers bliver den måske ked af det.

Vil du også gerne vinde lidt hverdags-ego-i-familie-luksus i form af et sæt salatbestik? Der udloddes nu hele to sæt til to heldige vindere - tupperware, sponsoreret af Perhaps (se også link ude i siden og kontakt evt. Perhaps for mere info).

De to heldige vindere blev: MetteMette og Heidiw - tillykke!

(Luk igen)

13. December

Nina forsøgte hurtigt at veje for og i mod hvad der var passende at gøre i situationen. De delte kontor sammen, men sjældent mere end small talk. Hun kendte ikke ret meget til Heidis personlige liv. Men Heidi virkede som en åben person. Ville det være grænseoverskridende og upassende at spørge ind til hende? Eller ville hun gøre hende en tjeneste ved at lade som ingenting og lade hende være i fred?

Mens hun stod og forsøgte at finde ord og en passende mine, sendte Heidi hende et lettere bedrøvet smil - et af den slags som ikke passer til resten af ansigtsudtrykket - nikkede tilbage til hende med et "hej" og var på vej ud af kaffestuen igen. Med en tom kaffekop.

Hun standsede i døren og vendte sig om igen. "Er der noget galt?", skyndte Nina sig at spørge efter en hurtig vurdering af Heidis tilstand og hendes måde at stoppe op på i døren.

Hun kunne se Heidis øjne blive fyldt med tårer, da hun blev konfronteret med spørgsmålet.
"Det er min veninde Sofie. Sofie er død".

Følg med i næste afsit af Move Julekalender 2011 i morgen - Fordi dit og fordi dat. Skal der være en grund? Gør det nu bare! Jeeez ...

Nå alt andet fejler - shop! Shop til kvinder og børn først. For børnenes skyld jo! Vinderen af gavekort a værdi 150 kr til Nicedima Design blev: Dianna - tillykke!

(Luk igen)

14. December

Nina kunne forstå på Heidi, at de havde mistet kontakten lidt over de seneste år. Deres liv havde udformet sig meget forskelligt, og da Heidi flyttede ind til København fra den anden ende af landet med sin mand, gik der efterhånden længere og længere i mellem deres korrespondance. De fik mindre og mindre at tale om, efterhånden som nyhedens interesse om nyt liv i byen og det nye arbejde havde lagt sig. Heidi havde fået nye venner og nye interesser, og pludselig gik tiden hurtigt.

Nina kunne se høre på Heidi at hun følte skyld og skam over at have lagt sin bedste veninde bag sig. At hun havde ladt hende i stikken. At hun havde travlt med sit eget liv, sit nye netværk af venner og bekendte - nogle mere eller mindre overfladiske, men alt sammen med til at berige hendes sociale liv (som Nina var lidt misundelig på) sin mand, sine børn, sin karriere, sit hus ... hun havde glemt at passe på fortidens skrøbelige barndomsbånd, fordi det ikke længere hev i hende og ikke dansede farverig fandango inden for nærmest rækkevidde i konkurrende opmærksomhedsliderlighed.

"Hun var som en søster for mig. Vi var som dag og nat - modsætninger. Jeg var den der altid hev hende op af hendes melankonske tristhed og hun var den jeg altid kunne tale seriørst med - hun kendte mig under overfladen - det er der ikke ret mange der gør". Heidi havde holdt en længere pause her, hvor hun lod til at være løbet tør for ord. Det var som om der var blevet overtrådt en usynlig grænse mellem dem, og der var en forventningsafstemning i luften.

"På trods af vores forskelle var vi som så tætte som enæggede tvillinger. Vi talte samme sprog og havde en uudtalt fælles forståelse. Selvom vi var fra hinanden var hun med mig inden i, i alt hvad jeg foretog mig - og nu er hun væk." Heidi kiggede op på Nina med tårerne der atter havde fået frit løb. "men hun vil altid være med mig inden i", afsluttede hun og blev tavs. Hun gik tidligt hjem den dag og var ikke mødt ind på arbejde i dag.

Især den sidste sætning blev ved med at rumstere i Ninas tanker.

Følg med i næste afsit af Move Julekalender 2011 i morgen ...

Ingen konkurrence i dag! Men ... giv atter din mening til kende i afstemningen der på yderst demokratisk vis afgør Ninas skæbne for dagen i morgen. Skal hun: Indvie Heidi om hendes mærkelige drømme og brevene og høre om det giver nogen mening for hende? - eller skal hun: Lade det sejle (stem her - lukker om aftenen)

(Luk igen)

15. December

Med 8 timers opladning i kroppen og øjne som stadig var fulde af søvnkrystaller i krogene, skyndte hun sig ud i bilen efter et hurtigt lynbad, der fjernede den værste rest søvn. Hun skruede op for varmen i bilen og op for lyden af radioen. Radioavis på P4. Togstrejke. Klokken var 9.

Tankerne havde kørt rundt i hovedet på hende i går da hun var gået i seng og havde holdt hende vågen. Hun havde nærmest holdt en indre monolog med sig selv, som dog føltes mere som et stille skænderi mellem flere uenige parter. Hun kunne ikke finde ud af med sig selv, om hun burde hive fat i Heidi og direkte fortælle hende om brevene eller bare lade hende være for nu. Hun havde nok at tænke på. Men det var jo Sofie ... og Sofie var en del af drømmene.

Hun havde ønsket at hun kunne ringe til en ven eller spørge publikum - livet ville være lettere hvis det var et underholdningsprogram, hvor svarene kom i multiple choice kasser. Bacon eller pebernødder? Fortælle Heidi om brevene eller ej? På den anden side var der selv i "Hvem vil være millionær" ingen garantier for hvor længe man kunne lege med og nogle gange tog publikum fejl.

Men hendes indre kamp var en ulige kamp. For der var ingen tvivl i hendes indre om at hun måtte snakke med Heidi. Selvfølgelig skulle hun det. Terningerne var så godt som kastede, stemmerne talt og vejen til helvede brolagt med en hulens masse intentioner ... op af den lange trappe (op? Plejede helvede ikke at være ned? Kunne man have overspringstanker, eller fandtes der kun handlinger?)

Inde på kontoret sad Heidi ved sin PC. Hun kiggede op og smilte sit sædvanlige smil under sin sædvanlige nissehue. Alting lod til at være som det plejede indtil for et par dage siden. Nina satte sig ved PC'en og tændte den. Hun rodede derefter overspringshandlende i sin taske efter sin telefon samt det brev hun havde med. Hun tog begge dele frem og lagde det på bordet og skulede jævnligt hen over mod Heidi, som lod til at være dybt optaget af hvad hun end havde på sin skærm.

"Hvordan går det ellers?" forsøgte hun at ice breake med.
"Jo tak, fint. Og dig?"
"Jo ... forresten ... det der brev du gav mig ... "
"Ja? Det med dit navn på?"
"Ja. Hvem havde givet dig det?"

Inden Heidi kunne nå at svare begyndte røgalarmen at hyle. Det var ikke meget langt fra den tone der ubarmhjerteligt havde hevet hende ud af hendes varme seng om morgenen. Nu blev de på samme vis alle hevet ud af den trygge bygning og ud i kulden. Som lemminger der alle fulgte efter hinanden ned af den samme trappe, endnu engang passerende de gode intentioner.

Følg med i næste afsit af Move Julekalender 2011 i morgen ... får Nina et svar eller er helvede frosset til is?

Ikke alle gode intentioner munder ud i helvede. Her er en god intention der kan munde ud i et par engleøreringe - De kan fås i rød eller hvid. Med hængestikker eller fast på øret. Kan også laves til ikke-huller i ørene. Du vælger selv. Se billede her. Designet af Wodpoulsen/Mors Design.

Vinderen er nu udtrukket og det blev: Charlotte_R - tilløks!

(Luk igen)

16. December

Der var kommet julepynt på væggen af diverse afskygninger, julehjerter, kravlenisser, julekugler, julestjerner ... den røde kasse stod tæt ved hvor Heidi sad og var tom. Heidi kiggede tilbage på Nina. Hun så forholdsvis stille og fattet ud. Nærmest apatisk. Nina satte sig op. "Ved du noget om det her?"

Heidi sagde ikke noget. Hun kiggede væk igen. Rejste sig op og rettede på en kravlenisse. Nina stod og og hev kravkenissen ned af væggen og stirrede nu lidt mere forbløffet på Heidi, som roligt tog kravlenissen op og hængte den op igen.

"Hallo!" Nina tog fat i Heidis arm, mens hun sagde det i håb om at opnå en reaktion. "Hvad er det her?"

Heidi kiggede på hende igen. "Ved du det ikke?"
"Ved ... hvad?"
"Det du spørger om"
"Hvad er det her?"
"Ja"
"Jamen hvad ... hold nu op. Hvor er vi? Er bygningen brændt ned?"

Endelig kom der en mere normal reaktion fra Heidi. Hun begyndte at grine. "Brændt ned? Der er ikke noget der brænder. Højst lidt røg i køkkenet, hvis du glemmer at tage bollerne ud". Nina sukkede halvt opgivende og tog per refleks endnu en kravlenisse ned. "Hvor er vi?" gentog hun.

Heidi tog kravlenissen ud af Ninas hånd, satte den tilbage på sin plads og smilte varmt tilbage:
"Du kan kalde det de gode intentioners land.
Udbrændt eller indebrændt eller blot et lys i mørket.
Frosset i øjebliksbilleder.
Smeltet af nybagte drømme .
Det er din virkelighed."

Følg med i næste afsit af Move Julekalender 2011 i morgen ... fordi svaret blæser i vinden et sted, og stormen er flyttet til ubekendt destination (whaaaat? Ja, det siger jeg også).

Omend det ikke matcher denne låges virkelighed, udlodder vi i dag øreringe sponsoreret af Rapdulle Design (se link i siden). Se billede (og link i siden).

... ooooog, vinderen blev: Svenne. Hep!

(Luk igen)

17. December

Hun forsøgte at rejse sig op af sengen, men det føltes som om noget holdt hendes ben fast. Hun forsøgte at sætte sig op på albuerne. Hendes arme var som limet fast til sengen. Hun kunne ikke røre sig ud af stedet.

Hun mærkede en pludselig følelse af panik og forvirring, som når en tryg hverdag pludselig bliver erstattet af et levende mareridt, som ikke vil ende. Hun mærkede sit hjerte banke hurtigere og en varm følelse i kroppen.

På trods af at hendes øjne føltes åbne og tydeligt kunne se ud i det hvide rum, mærkede hun dem åbne sig igen. Som et blink, men uden det korte men afgørende øjeblik, hvor øjnene er lukkede. Som at vågne fra vågenhed og opdage at det hele var som før, på en anderledes måde. Noget var skævt. Hun var stadig i det hvide rum. Julepynten var taget ned, og den røde kasse lukket.

Hun kunne sætte sig op igen. Hun åbnede den røde kasse, men den var tom. Hun mærkede en overraskende indre tomhed. Hvor var julepynten? Hun ville ikke jul og julepynt. Men hun var blevet så vant til det at hun nærmest foretrak at det var der. Det var det velkendte og det velkendte var atter forsvundet.

Hun gik hen mod den lukkede dør. Hun tog i håndtaget, men døren var låst. "Hallo?" hun bankede på døren. Heidi var gået ud gennem den dør, inden Nina blev svimmel. Der var ingen reaktion. Hun forsøgte at hive lidt hårdere i håndtaget og banke lidt hårdere, inden hun gav op.

Hun gik i stedet for hen til vinduet, som det var lykkedes at åbne sidst. Der var røde gardiner trukket for. Hun hev dem til side og trådte et par skridt bagud af forskrækkelse. Hele vinduet var klistret til med den julepynt der før var i rummet! Blandt det røde tingeltangel stod midt i vindueskarmen en blå snackskål af plastik med påskriften "Big Mama". Der lå en lille simpel nøgle i skålen.

Følg med i næste afsit af Move Julekalender 2011 i morgen ... hvis du har lyst. Hverken dyr eller østeuropærere er kommet til skade under fremstilling af denne julekalender. Endnu.

Vil du gerne have fingerne i et sæt af de blå snackskåle (med låg)? Sådan et sæt sættes nu på højkant til en heldig vinder - tupperware, sponsoreret af Perhaps (se også link ude i siden).

Vinderen blev: beLine. Tillykke!

(Luk igen)

18. December

Hun kiggede ud på en hvid væg og trådte ud i en lys gang der bredte sig langt ud mod højre med flere døre, men mundede ud i en endedør ret tæt på venstre hånd. Hun gik hen til døren og tog i håndtaget. Den var ulåst.

Allerede da den var let på klem, kunne hun høre en del baggrundsstøj af en menneskemængde et sted på den anden side af døren. Hun åbnede den forsigtigt og tilstrækkeligt meget til at hun kunne kigge ind. Rummet havde lyse vægge, med mange grønne hylder og forskellige kasser. Endevæggen bestod af en glasrude, som viste at hun befandt sig i et større indendørs rum med mange mennesker der gik forbi. Udenfor vinduet osede der af liv, travlhed, lyde og lys i forskellige nuancer og et rodet samspil af jul. Det gik op for hende at det var det samme butikslokale hun havde været i sidste weekend, blot set fra den modsatte side. Hun var trådt ind gennem baglokalet.

Hun kiggede den anden vej og ganske rigtigt stod skranken der, hvor den regnbuefarvede kvinde sad sidst. Hun var der ikke lige nu.

Nina gik hen til en åben kasse, hvor der stod "Køb og salg" på. Der lå en masse forskellige ting i den, bl.a. de engleøreringe, som mindede utroligt meget om dem som Heidi havde i sine ører engang. I de fleste andre kasser lå en masse løse sedler.

Hendes blik stoppede ved en lidt større kasse, hvorpå der med store bogstaver stod "VELKOMMEN". Den var halvåben. Hun skubbede låget af og så flere sedler nede i kassen. Med store bogstaver stod der navne på sedlerne. Blandt de mange sedler faldt hendes blik hurtigt over en seddel med påskriften HEIDI.

Følg med i næste afsit af Move Julekalender 2011 i morgen ... den følger jo li'som ikke sig selv.

Sidste chance for at vinde de unikke engleøreringe for denne gang. De kan fås i rød eller hvid. Med hængestikker eller fast på øret. Kan også laves til ikke-huller i ørene. Du vælger selv. Se billede her. Designet af Wodpoulsen/Mors Design.

Vinderen blev: Morris. Tillykke!

(Luk igen)

19. December

Forvirret huskede hun tilbage. Sedlerne. Hun havde taget et par sedler blandt de mange af kassen i går. Der stod HEIDI på den ene og -Sofie- på den anden. Hun havde studset over at Sofies navn var skrevet med utydelig skrift og på en anden måde end de fleste andre navne på de andre sedler. Hun havde ikke nået at læse dem, før den regnbuefarvede skrankekvinde (hun kunne ikke få sig selv til at sige "dame" om hende - der var noget meget udamet over hende) var kommet ind i lokalet igen. "Kan jeg hjælpe dig?"

Nina havde pludselig følt sig som en lurer fanget på fersk gerning. Men egentlig kiggede hun jo bare i den halvåbne kasse, som hun jo havde fået besked på at hun måtte. "Jeg kigger bare lidt omkring - tror jeg". Hun havde med sit usikre "tror jeg" forsøgt at række en lillefinger ud til en måske frådende sælger, der ved at tage hele hendes hånd måske ville bytte den ud med en meningsfyldt forklaring på hvorfor hun var her.

"Du er velkommen til at udfylde en præsentation til bunken for at få åbnet flere kasser". havde kvinden smilende svaret og nikket hen mod den tomme papirblok, Nina først da så ligge ved siden af kassen. "Du siger bare til hvis der er noget du vil spørge om - ellers kan det godt være svært at finde rundt i herinde". Hun havde derefter sat sig bag skranken og taget sin mobiltelefon frem igen.

"Hov", havde hun pludselig fortsat da hun lige kiggede op på Nina igen. "Den røde kasse der, er det julepynten du har fundet? Jeg har ikke kunet finde den ude på lageret. Tak - vi manglede da vist lige et par julekugler her". Hun havde peget på den røde kasse, Nina havde taget med fra rummet og midlertidigt sat fra sig på gulvet .

Nina havde derefter overvejet om hun skulle skrive en kort præsentation, men stadig ikke helt forstået pointen. Nysgerrigheden vandt dog, og hun gjort det kort: "Nina, 35 år, bor i hus med mand, 2 børn og en hamster. Glæder mig til at se jeres store kasser". Hun havde derefter med et indre fnis kastet sedlen i den grønne kasse og det næste øjeblik var hun atter: Nina i eget hus, 35 år, mand der lå ved siden af hende i sengen og 2 børn der sov et sted i huset. Men hvor var hamsteren? Og de store kasser?

Følg med i næste afsit af Move Julekalender 2011, som pga. den manglende titel pt må lide under navnet "Mors kasser".

Under dagens låge gemmer der sig ingen store kasser ... men hvad så? Hvis kasserne er små, er her mulighed for at vinde anden form for forskønnelse. I dag kan du deltage i lodtrækningen om et gavekort på 100 kr til Makeup Online (link også i siden)

Vinderen af gavekortet blev: heidiw (med nissehuen!?) - tillykke!

(Luk igen)

20. December

Hun følte sig lidt akavet da hun tjekkede ind i kontorbygningen om morgenen, hvor andre muligvis kunne komme til at forveksle hende med en som gav pokker i jul, men til hendes forbløffelse var der ingen der kiggede en ekstra gang ved synes af hendes julede fremtoning. Et ganske almindeligt godmorgen lød fra flere kanter, helt på linje med det sædvanlige. Fik hun lidt ekstra smil, eller var det bare noget hun bildte sig ind? Hun kunne ikke lade være med at smile igen. Måske ville det blive en god dag i dag.

Hun trådte ind på kontoret og var spændt på om hun ville støde ind i Heidi i dag. Hun havde ikke været der i går. Men Heidis plads var tom. Nej, ikke bare tom, den var slet ikke. Hun stod lidt og kiggede på sit enlige skrivebord midt i kontoret. Der var intet hvor Heidis skrivebord plejer at være. Jo vent ... hun satte sin taske på sit bord og ud af øjenkrogen så at der lå noget på gulvet.

Det var et billede. Af noget der lignede en yngre udgave af hende selv. Iført nissehue og et stort smil. Det var godt nok længe siden. Hun må have tabt det ud af tasken engang.

Hun lagde det undrende fra sig og tænkte tilbage på de sedler hun havde fundet i velkomstkassen i den mystiske butik. På Heidis havde der stået: "Jeg har været her før, men tiden løb fra mig. Nu vil jeg atter forsøge at samle mig og glæder mig meget til at være med igen".

På den udhviskede Sofies stod der med utydelig skrift:
"Jeg har været her før og er her lidt endnu
Jeg læser med, men skriver ej
og tro ikke det er fordi jeg er fej
men måske jeg ikke er ønsket af nogle, måske savnet af andre
sagt det meste, afvist af fleste, måske tiden vil dette forandre?
Jeg er hvem jeg er. Helt mig selv og delvis parallel"

Hun satte sig ved sit bord i egne tanker og tændte for PC'en. Samtidig kom Anders fra PR-afdelingen susende forbi ude på gangen, stoppede op ved hendes kontor og hilste med et "Godmorgen Heidi!" og inden Nina nåede at rede forvirringen ud, var han videre.

Følg med i næste afsit af Move Julekalender 2011 i morgen ... de kloge siger jo selv at man skal følge med.

Vil du også gerne have billeder af en yngre udgave af dig selv? Her er en enestående mulighed for at få foreviget din arving eller to. Der trækkes i dag lod om: Kort fotosession med ét barn eller én søskendeflok inkl. 2 stk print 15x20 cm. Foregår i studie i Vanløse. Værdi: mindst 700 kroner. Elektroniske filer eller flere billeder kan tilkøbes. (Kan også bruges som gavekort til større fotografering - så er værdien 400 kroner)

Tillykke til den heldige vinder: Prinsesse Tusindben!

(Luk igen)

21. December

Hun stod til sidst op og gik ind i arbejdsværelset, hvor hun tændte skærmen på sin pc og loggede på sit forum med brugernavnet Heidi. Det var hendes nick. Men hun var Nina. Var hun ikke?

Når hun var online, kunne hun for det meste være en mere afslappet udgave af sig selv. Der var ikke de samme krav fra omverden, hun kunne ligne udskidt æblegrød og bande over børn, men forummet fik hende til at glemme den fysiske verden lidt. Hun kunne smile gennem sine ord og gemme sig bag en skærm og nøjes med kun at lade det positive blive filtreret igennem - begge veje.

På overfladen havde hun styr på sin karriere, styr på sine børn, styr på sit sociale liv. Hun var alt det hun ikke magtede at være uden det digitale filter. Hun var Heidi.

Hendes tanker dansede rundt og kredsede om brudstykker af indre stemmer:
"Jeg er den tvilling du aldrig har haft. Jeg er hende du aldrig kan være."
"Som dag og nat, komplementerer vi hinanden"
"Det du søger, er i dig selv, skal ikke findes, men samles"
"Frosset i øjebliksbilleder. Smeltet af nybagte drømme . Det er din virkelighed."

Hun klikkede ind på en af de fortrolige fora, og skrev et længere og hudløst ærligt indlæg om sig selv. Ikke bare Heidis overfladelykkelige verden. Også indeholdende Sofies verden, som hun havde forsøgt at benægte. At fryse væk fra sit indre. Men hun var ikke hel uden. Hun samlede brudstykkerne i Ninas verden. Overvejede lidt og genlæste flere gange inden hun til sidst klikkede send ...

Følg med i næste afsit af Move Julekalender 2011 i morgen ... Vi er ved at være nået til vejs ende!

Er julekalenderen ved at være lidt skrabet, synes du? Du kan evt. prøve at vinde en lille Tupperware dejskraber sponsoreret af Perhaps (se også link ude i siden), og se om du kan skrabe mere ud af den til i morgen.

Vinderen blev: Frejsen - tillykke!

(Luk igen)

22. December

Nina havde ikke sovet hele natten og ej heller ikke hele dagen og endte med i overtræthed og sårbars-trodsig såkandetogsåværeligemegethed at slette sin tråd der nu i selvsving kørte på sidespor 3 på side 19, hvillket resulterede i en ny sidesporstråd om sletning af tråde, fake profiler og hvilke regler der fremover burde indføres på området, for at undgå disse problemer fremover samt en fjerde sidesporstråd om hvorvidt Heidi i det hele taget var et flot navn til en hamster eller om det var bedre til en rotte og en femte tråd om situationsfornemmelse i tråd nr 4 og om hvorvidt man kunne tillade sig at gøre grin med noget som andre tog nært, samt en sidebemærkning om "flyverdragter i agurketid" som mundede ud i at to medlemmer røg i totterne på hinanden og forbandede hinandens førstefødte og alle deres efterkommere samt Tom Cruises efterkommere og alle gåselebrugere for evigt + det løse.

Nina loggede ud, slukkede for PC'en og besluttede sig for at holde juleferie. Impulsivt klikkede hun ind på Kilroy travels og bestilte 4 billetter til Honolulu. Derefter lagde hun sig til at sove og sov i 100 år (eller føltes det i hvert fald som om).

Følg med i næste afsit af Move Julekalender 2011 i morgen ... eller er det 2111?

Lyder sådan noget debatforum-noget som lige noget for dig? Så har du netop nu chancen for at vinde et 3 måneders guldmedlemskab til morsverden.dk. Klik:

Vinderen er nu udtrukket og blev: Rosendal - tillykke!

(Luk igen)

23. December

Hun kunne høre stemmer og hverdags-klirren ude i køkkenet. Hun rejste sig og smuttede i en lun morgenkåbe. Ude i køkkenet var mand og børn godt i gang med at bage pandekager, eller rettere sagt mand var i gang med at bage pandekager, børn var i gang med at lege "katten efter hamsteren" på køkkengulvet. Utroligt nok alle klædt på. Og der stod en bunke kufferter ude i gangen.

"Godmorgen!" råbte manden tværs over køkkenet gennem børnestøj og pandesyden, mens han forsøgte at vende en pandekage der tilsyneladende var halvt brændt fast. "Se at komme i tøjet, vi kører om en time!". Og da Nina tilsyneladende må have set lige så forvirret ud som hun følte sig, fortsatte han: "Vi skal jo til Honolulu!"

5 timer senere sad de ombord på flyet. Ninas mave knugede sig stadig lettere sammen ved tanken om gårdagens lettere ubehagelige drejning, men forsøgte at ryste det af sig. Hvor var det egentlig utroligt at noget der så let fysisk kan lukkes ned, kan være så svært at få ud af hovedet? Hvorfor påvirkede det så meget?

Hun forsøgte at sætte perspektiv på tankerne. Hendes liv. Hendes valg. Hendes virkelighed. Virkeligheden bestående af mange små stumper, der blev samlet til et. De mennesker der var i hendes liv - som hun havde valgt at have i sit liv, gjorde hende som regel glad. Men dem der var allertættest på, var også dem der kunne bringe resten af følelsesspektraet allermest i spil. Sorg, vrede, tristhed ... ja. Men stadig allermest glæde. Når noget påvirkede, var det fordi det betød noget.

"men måske jeg ikke er ønsket af nogle, måske savnet af andre
sagt det meste, afvist af fleste, måske tiden vil dette forandre?"

Tankerne blev absorberet og smeltede langsomt sammen med resten af fundamentet der formede hendes indre kerne og den trappe der hjalp hende op af vidensstigen. Nogle tanker skal modnes mere end andre før de kan absorberes. Tiden arbejdede for hende.

Hun følte en indre ro i kroppen, da hun sank ned i flysædet. Hun kunne mærke en nyfunden varme brede sig i kroppen, på trods af den halvkolde flykabine - muligvis pga. den halve drink hun allerede havde indtaget. Muligvis alene tanken om at hun snart sad i varmen, væk fra den mørke og kolde danske december. Muligvis fordi hun endelig var begyndt at føle sig hel.

Nu tog hun afsted sydpå ... til sol og varme. Og jul. På hendes måde - nej, på deres måde. Hun skulle gerne gå med til at tage nissehue og danse rundt om et palmetræ med eller uden drink i hånden, hvis det skulle være!

Læs med i det måske sidste afsnit af Move Julekalender 2011 i morgen ... det bliver da det sidste, ikk'?

Jeg kan desværre ikke udlodde en rejse til de varme lande, men til gengæld er her mulighed for lidt lækkert til børnegarderoben. Gavekort a værdi 150 kr til Nicedima Design er på højkant i dag. Deltag her:

Vinderen blev: MetteMette - Tilløks!

(Luk igen)

24. December

"Glædelig jul!", havde hun lyst til at råbe til hele verden - nu med nissehue på og en long iseland ice tea i hånden (som dog kun var for syns skyld, men alligevel ganske obligatorisk). Og tilføjede: "og en hulens masse pul", og overvejede straks om der var nogle friske fiskepiger i umiddelbar nærhed?

Og mere får I ikke for den 25-honolulumønt, for nu er i aften er det juleaften, og alle har alligevel travlt, og vi skal videre, videre, til konkurrencen og til gaverne og til anden og de ubestilte flybiletter som man bare ikke har råd til alligevel, buuuuh ... nå men ... så:

På falderebet er der et par øreringe sponsoreret af Rapdulle Design på spil i den allersidste julekalenderkonkurrence. Se billede (og link i siden).

Vinderen blev: FrkBalslev - tillykke! And that's it y'all ...

(Luk igen)